Der er ca. 10.000 andelsboligforeninger i Danmark med i alt ca. 200.000 boliger, hvilket svarer til ca. 7% af den samlede boligmasse (ejerboliger, lejeboliger, almennyttige boliger og andelsboliger).

Andelsboligforeningen er som ejerform inspireret af andelsbevægelsen, som navnlig inden for landbruget var stærk i slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede.

De første boligfællesskaber organiseret som andelsforeninger ses i Danmark omkring 1915. Med bred politisk opbakning er andelsboligforeningsformen vokset, navnlig siden begyndelsen af 1970’erne,
hvor den såkaldte tilbudspligt blev indført i lejelovgivningen.

Selv om andelsboligformen således er særdeles velkendt og har eksisteret i mere end 100 år, findes der ikke en klar juridisk definition af en andelsboligforening.

Andelsboligforeningens nærmere regulering
styres således i høj grad af andelsboligforeningens vedtægter og i nogen grad af lovgivningen. Andelsboligforeningen vil blive stiftet på grundlag af en standardvedtægt, som er udviklet efter mangeårig erfaring og tilpasset med seneste lovgivning og retspraksis.

Væsentlige karakteristika vil blive:

1. Andelsboligforeningen er en selvstændig juridisk enhed på linje med et aktie- eller anpartsselskab. Andelsboligforeningen hæfter over for foreningens kreditorer (bl.a. realkredit og bank). Andelshaverne hæfter alene med deres indskud.

2. Andelsboligforeningen har den tinglyste adkomst til den samlede ejendom, altså et samlet matrikelnummer.